Forside

Vores Højlandskvæg

Vore avlstyre

Vore avlskøer

Vore kalve

Salg af dyr

Om skotsk Højlandskvæg

Salg af oksekød

Om Nordgaarden

Nordgaardens historie

Udlejningsboliger

Erhvervslejemål

Dyrskue

 

Det er sjovt at tage på dyrskue med sine dyr. Man møder som regel en masse mennesker man kender. Vi har fået mange gode kontakter på dyrskuerne til billigt foder, købere til vores dyr og lært en masse om køer og håndtering af dyr.


 

Udvælgelse af dyr
Inden tilmeldingspapirerne kan sendes skal man have besluttet, hvilke dyr man vil tage med. Dyret må jo gerne være en flot repræsentant for racen, og så skal dyret samtidig være til at håndtere, således at dommeren kan bedømme det. Er det første gang du skal på dyrskue så vælg hellere det nemmeste end det flotteste dyr. Man kan komme langt med knap så godt et dyr med en god omgang pelspleje, passende fodring og god træning, så det præsenterer sig flot, mens det kan være svært at vaske og trække med et nervøst dyr. Og så kan man jo altid tage det flotte dyr med næste gang, når man ikke selv er nybegynder længere.

Tag ikke en ko med en lille kalv med første gang. Køerne foretrækker, at deres kalve går lige ved deres side, så de kan beskytte dem, men det er lettere sagt end gjort, når man skal passere gennem en flok uopmærksomme mennesker med børn og barnevogne. Derudover er det nogle hårde dage for de små kalve, så vi tager ikke kalve under 2-3 mdr. med af risiko for at der skal ske noget med kalven. Koens mælkeproduktion går altid ned under dyrskuet, men kan i værste fald gå helt i stå, så derfor holder vi også meget øje med om kalven patter under skuet.

Tag helst kun to dyr med første gang og gerne to på samme alder og køn, da de så har stor chance for at komme til at stå ved siden af hinanden i stalden på dyrskuet. Det gør dyrene meget roligere, når de har en kendt kammerat med hjemmefra. Derudover gør det transporten roligere, når de ikke er alene.

Vælger du en tyrekalv skal du huske, at de skal have ring i næsen, hvis de ikke møder op sammen med deres mor. Ringen bør sættes i 2-3 mdr. før skuet, så tyren kan nå at vænne sig til ringen og ikke er øm i næsen, når du skal træne.

Vælg et roligt dyr første gang du skal på dyrskue

 

Det kræver en rolig ko for at kunne prsentere ko med kalv og man skal være to mand for at kunne lede dem rundt på pladsen

Ole & Charlotte Skou · Nordgårdshuse 11 · 4100 Ringsted · Tlf. 70 20 77 88 · CVR 10044545