Forside

Vores Højlandskvæg

Vore avlstyre

Vore avlskøer

Vore kalve

Salg af dyr

Om skotsk Højlandskvæg

Salg af oksekød

Om Nordgaarden

Nordgaardens historie

Udlejningsboliger

Erhvervslejemål

Klargøring af dyr til dyrskue

 

1-2 mdr. før skuet giver vi en behandling mod lus og skab, da det ville være ret ærgerligt, at det dyr man har meldt til pludselig får skaldede pletter på grund af et luseangreb. 1-2 uger før skuet giver vi en enkelt behandling - det nedsætter risikoen for at få lus eller andet uønsket med hjem fra skuet.

Har dyret filtertotter fjernes disse med en saks eller en hundetrimmer, der kan skære dem af. Herefter strigles hele dyret, så det er fri for snavs.

Man bør herefter vaske dyrene, men vi skal gerne indrømme at mange af vores dyr slipper for den oplevelse, enten på grund af for koldt vejr eller fordi vi i stedet strigler dem rene med en hestebørste, som kan fjerne skidtet i bunden af pelsen. Det er dog et stort arbejde at strigle et langhåret dyr helt rent.

Vi vasker altid benene, især klovene bliver skuret med en hård børste og halen bliver også altid sænket i en spand vand med shampoo. Er vejret godt og dyret roligt får det en omgang med haveslangen og en masse shampoo. Der går meget til sådan et stort dyr, så køb rigeligt. På dyrskuepladserne er der vaskepladser med højtryksrensere, som er meget velegnede, men der er altid trængsel og er man ikke udstyret med regntøj og gummistøvler kommer det hurtigt til at kunne til at minde om store badedag.

Når dyret er tørt enten ved hjælp af hårtørrer eller lufttørret i sommervarmen sprayer vi med pelsglans, som gør pelsen skinnende og let at rede ud. Pelsglansen købes i hestesportsbutikker og man skal regne med 1/4 - 1/2 liter pr. dyr. Det er en god idé at spraye dyret allerede dagen i forvejen, da det skal sprayes på en tør pels. Nogle gange er dyret vådt af regn eller sved, når man kommer om morgenen lige inden fremvisningen og så kan det være svært at få det tørt, hvis man ikke har en hårtørrer.

Er du kommet til at vælge et hvidt eller lys gult dyr og det har fået grøn farve på knæ og bagparti kan man også få en spray, der bleger og fjerner den grønne misfarvning. Fås ligeledes i hestesportsbutikker.

De rene og tørre klove poleres med olie, voks eller "klovlak", som også fås i hestesportsbutikker.

Hornene slibes med sandpapir og poleres med klar olie eller voks. Man kan evt. bruge en slibemaskine, men det skal helst være en stille model eller et meget roligt dyr, så det ikke får nervesammenbrud lige inden opvisningen. Vi ordner ikke horn på dyr under 1 1/2 år, da hornene stadig er meget ru og bløde i overfladen. Derudover synes vi, at det er lige i overkanten af, hvad man bør udsætte de små dyr for, for vores egen fornøjelse.

Hornene slibes med sandpapir og poleres med olie eller voks

 

 

Ole & Charlotte Skou · Nordgårdshuse 11 · 4100 Ringsted · Tlf. 70 20 77 88 · CVR 10044545