Forside

Vores Højlandskvæg

Vore avlstyre

Vore avlskøer

Vore kalve

Salg af dyr

Om skotsk Højlandskvæg

Salg af oksekød

Om Nordgaarden

Nordgaardens historie

Udlejningsboliger

Erhvervslejemål

De bedste naturplejere

 

Skotske Højlændere er kendetegnet ved at være særdeles gode som naturplejere. Det er en hårfør race, som bedre end nogen anden race kan klare sig i områder, hvor græsset ikke er så frodigt som på kulturmarker. Man skal dog ikke forvente en stor tilvækst hos dyrene, hvis de græsser i næringsfattige engområder. Foruden at de pryder naturen med deres maleriske udseende, så er de fantastiske til på nænsom vis at forbedre vegetationen i eng- skov og hedeområder. Det gør de ved, at de spiser græs og hvad vi betegner som ukrudt først og kun begynder at nippe til blomsterne, hvis sulten tvinger dem. Blandt Højlændernes livretter står der bjørneklo og skvalderkål. Selv tidsler og brændenælder går de ikke udenom, skønt de står lidt længere nede på ønskesedlen.

Hvis man havde modet, så kunne man lade dem ordne staudebedet. Så vidt går vi dog ikke her på gården, men når vi luger i blomsterbedet, der grænser op mod folden, så står der altid 2-3 køer og venter tålmodigt på at få rester.

Højlænderne kan også bruges til at fjerne lav vegetation af tjørn og andet vilskud, der har sået sig selv og er uønsket på marken. Store træer med stammer over 5-10 cm forbliver stående, mens blade og smågrene der hænger ned i mulehøjde bliver spist. Vi har ladet dem græsse under en lille bøgeskov og skoven en nu helt åben i de nederste 1,5 m, som havde vi haft en gartner til at gå i timevis og trimme træerne.

Højlænderne er meget glade for vand. Det skyldes, at de ofte døjer med sommervarmen og at vandhullerne derfor er elskede afkølingshuller. En Højlænder kan stå i timevis i et vandhul. 

 

 

 

 

 

Tjørn er en lækkerbidsken, som de gider trække sig langt efter

Ole & Charlotte Skou · Nordgårdshuse 11 · 4100 Ringsted · Tlf. 70 20 77 88 · CVR 10044545