Forside

Vores Højlandskvæg

Vore avlstyre

Vore avlskøer

Vore kalve

Salg af dyr

Om skotsk Højlandskvæg

Salg af oksekød

Om Nordgaarden

Nordgaardens historie

Udlejningsboliger

Erhvervslejemål

Patter kalven

 

Patter kalven? Når kalven er født skal den have råmælk fra koen indenfor de første ca. 6 timer for at få modstandskraft overfor diverse sygdomme. Da kalvens evne til at optage råmælkens stoffer er hurtigt aftagende inden for kalvens første døgn er det vigtig, at den får noget at drikke hurtigt. Kalven bliver født med modstandsstoffer i sig, men omkring et døgn efter den er født kommer der en klæbrig grønlig afføring, og når den er ude er det vigtigt, at den har fået noget at drikke inden da, for herefter har den ikke længere koens modstandsstoffer, som den fik med sig inden fødslen.

Er der problemer med kalven, så lad være med at give kalven komælkserstatning, sødmælk eller mælk fra køer, der ikke er nykælvere – den kan klare sig i flere dage uden næring, men den kan ikke klare sig uden råmælk med de livsvigtige modstandsstoffer og disse stoffer er kun indeholdt i en passende høj koncentration i mælk fra nykælvere.

Vi har mistet en kalv, som ikke kunne gabe over sin mors patter og derfor kun slikkede på spidsen af dem. Det gjorde den i 4 døgn, hvorefter den døde af dehydrering i sommervarmen. Det vil vi ikke opleve en gang til, så nu tvinger vi mælk i kalvene, hvis vi er i tvivl om, hvorvidt de har fået råmælk. Det sværeste er som regel at afgøre, om der er behov for hjælp eller ej. Det er skidt at forstyrre ko og kalv, hvis de i virkeligheden klarer det hele selv, men omvendt er der ikke meget tid at spilde, hvis der virkelig er behov for hjælp. Derfor har jeg mange gange siddet og stirret på en sovende kalv, for at se om den fik mælk, når den vågnede. Ventetiden føles uendelig lang – til gengæld, så er der større chance for at en kalv, der tager sig en lur på 6 timer allerede har fået fyldt maven, end en der kun sover en time ad gangen, går lidt rundt om mor og lægger sig ned en time igen.

Som regel drikker kalven ikke fra alle patter den første gang den drikker og så kan man med lidt træning se, om der er nogle af patterne, der har været brugt og på den måde regne ud, om den allerede har fået den første tår, når man får øje på en nyfødt.

Er vi sikre på, at der er problemer med patterne bliver køerne slagtet. Det vigtigste i Højlænderavlen er at avle dyr, der kan klare sig selv, og derfor bør køer med store patter altid sorteres fra først. I vores fryser har vi råmælk liggende i sodavandsflasker lige til at tø op. Så er vi fri for at skulle fange koen, men kan nøjes med at fange kalven og give den en flaske. Råmælken behøver ikke komme fra moren, men den skal komme fra en nykælver og også helst komme fra en ko, som har været et godt stykke tid i besætningen, så den har dannet modstandsstoffer, der svarer til det miljø kalven bliver født i.

Vi har fået et par kalve, der var lidt sløve efter fødslen og ikke lige kunne regne ud, hvor de skulle lede efter patterne. Her har vi givet sutteflaske til den første tår, og inden de er helt mætte tager vi flasken fra dem og viser dem patten. Når de først har fået smag for at indtage mælk, så bliver de lynhurtigt meget mere lærenemme og nemmere at få til at finde koens patter. Så snart de har haft succes med at finde patterne, går det som regel af sig selv fremover.

Kalven søger efter patterne

 

Patter kan være store og svære for kalven at gabe over lige efter fødslen. Se godt efter om kalven har fat

 

Når hele patten er inde i munden kommer der ofte tydeligt hvidt mælkeskum i mundvigene. Vær opmærsom på, at kalvene godt kan have lidt spytskum, som ikke må forveksles med mælkeskum 

 

Hvis kalven logrer med halen er det som regel et sikkert tegn på, at den får mælk

Ole & Charlotte Skou · Nordgårdshuse 11 · 4100 Ringsted · Tlf. 70 20 77 88 · CVR 10044545