Forside

Vores Højlandskvæg

Vore avlstyre

Vore avlskøer

Vore kalve

Salg af dyr

Om skotsk Højlandskvæg

Salg af oksekød

Om Nordgaarden

Nordgaardens historie

Udlejningsboliger

Erhvervslejemål

Vejning af dyr

 

Vi vejer alle kalve ved fødsel samtidig med at vi øremærker dem. Fødselsvægten siger noget om kalvens forventede størrelse og om hvorvidt koen føder kalve i en passende størrelse. De skal helst hverken være nogle små skravl eller så store, at det giver vanskelige fødsler.

Fødselsvægten registrer vi i Dyreregistrering og vægten indgår derefter i beregningen af fødselsindeks og tilvækst på kalvene. Vi har registreret fødselsvægte på samtlige vores kalve født i besætningen. Efterhånden er det blevet en sport at gætte kalvens vægt inden vi vejer.

Vi synes, at det er lettest at lokke ko og kalv hen til hegnet, og så i snuptag lige tage kalven om på den udvendige side af hegnet. Vi slukker altid for strømmen, så vi ikke selv får stød, når vi skal over hegnet. Selvom køerne som regel accepterer at vi "låner" deres kalve et øjeblik, er det nok så rart at kunne arbejde i fred for de lange horn. Køerne får selvfølgelig altid en spand foder til at aflede deres opmærksomhed i et par minutter.

Vi har en stor kreaturvægt, men vi synes, at det er langt lettere og bedre for både ko og kalv at tage en badevægt med ud i marken til den første vejning, end at trække ko og kalv ind i stalden til vægten. I kælvningssæsonen har vi en spand gjort klar med "fødselskit". Den indeholder lidt foder, øremærketang, øremærker, badevægt og en lille plade til at stille badevægten på i marken samt kopattesalve i tilfælde af at vi lige vil malke lidt ud for at hjælpe kalven igang. Ofte har vi også en spand med lunken vand med til koen. Det er noget, der er i høj kurs hos nykælvere.

En nyfødt Højlænderkalv vejer normalt omkring 30 kg

Ole & Charlotte Skou · Nordgårdshuse 11 · 4100 Ringsted · Tlf. 70 20 77 88 · CVR 10044545