|
Forside
Vores Højlandskvæg
Vore avlstyre
Vore avlskøer
Vore kalve
Salg af dyr
Om skotsk Højlandskvæg
Salg af oksekød
Om Nordgaarden
Nordgaardens historie
Udlejningsboliger
Erhvervslejemål |
Fodring
Fodring er et af de emner, der findes masser af litteratur om. Og det kan gøres på 100 måder. Denne tekst er ikke tænk som en fuldstændig foderplan til den enkelte besætning, men en meget generel vejledning, således at nystartere kan få en fornemmelse for, hvad Skotsk Højlandskvæg har brug for. Man bør finde ud af, hvad man har billigst adgang til og derefter kontakte en konsulent (det koster ikke ret meget) for at få lavet en foderplan eller spørge nogle af de erfarne avlere til råds.
Skotsk Højlandskvæg er nøjsomme dyr, der er bedre til at udnytte mere næringsfattigt græs end andre racer. Deres forderbehov er dog ikke mindre end andre racer, hvis man måler deres fodereffektivitet, dvs. deres tilvækst i forhold til den mængde foder de indtager. Skotsk Højlandskvæg er bedre til at overleve trange perioder end andre kvæg, men til gengæld kan de ikke voksne lige så hurtigt som andre racer selvom de fodres meget intensivt i perioder. Fodring med græs, hø, halm og græsensilage er deres foretrukne fodermidler.
Fodermidler Det nemmeste er at købe en færdig foderblanding fra foderstofforretningen indeholdende alt hvad dyrene har brug for, men det er sjældent den billigste måde. Har man kun enkelte små kvier eller kan man lave fælles indkøb med andre besætninger kan det dog være godt være den billigste løsning. Kan man få valset byg eller roepiller til en rimelig penge er det også gode fodermidler.
Derudover skal man være opmærksom på at fodring med proteinrige fodermidler såsom korn let kan give sur vom, hvis dyret får for meget at spise og det derfor kræver lidt ekstra opmærksomhed fra fodermesteren at håntere end f.eks. hø eller wrap. Er man uheldig, at en ko ved et uheld finder hen til sækken med korn, kan den meget nemt komme til at spise så meget, at den dør af det inden man har set sig om.
Kan man skaffe roer, mask, pectin eller andet grovfoder til en billig penge falder det også i god smag hos køerne. Fodring med restprodukter kræver dog, at man er ekstra opmærksom på om dyrene får dækket alle deres behov for proteiner, mineraler mv. |

Frisk grønt græs til maven er Højlændernes livret

Wrap er det næstbedste du kan give |