|
Forside
Vores Højlandskvæg
Vore avlstyre
Vore avlskøer
Vore kalve
Salg af dyr
Om skotsk Højlandskvæg
Salg af oksekød
Om Nordgaarden
Nordgaardens historie
Udlejningsboliger
Erhvervslejemål |
Om at trække med dyrene
Når man trækker med et utrænet dyr, skal man passe på ikke at komme for tæt på hornene. Det er ikke fordi dyrene vil gøre dig noget med hornene, men de er altså i vejen, hvis man prøver at gå ligeså tæt, som var det en ridehest. De fleste dyr synes ikke det er rart, at man går for tæt på dem, men foretrækker at få lidt line ca. 1-2 m. Man skal dog passe på ikke at komme til at hænge efter dyret. Hvis det er aller første gang (for dyret) kan man alliere sig med en hjælper, der holder i et langt reb. Man skal dog sætte træktov og reb i på samme side af dyret, da man er stærkere, hvis man trækker i samme side, end hvis man prøver at holde i hver sin side. Husk på at kalven skal kun være et par måneder gammel, førend den har samme vægt som en voksen mand og den har fire ben at stå imod med, så det bliver hurtigt en ulige kamp, hvis det ikke sker ved list og overtalelse.
Når man skal lære kalve at gå i snor, vil de som en naturlig reaktion trække bagud, når du begynder at trække frem. Her hjælper det at være to om opgaven og lade hjælperen gå bag ved kalven og skubbe den lidt frem. Når kalven går for stærkt frem holder du igen i snoren. Som regel lærer de meget hurtigere, hvad det handler om på denne måde end, hvis du bare trækker med al din kraft fremad.
Når dyret er blevet trænet i at gå i snor, kan man godt gøre snoren lidt kortere. Især hvis du er ved at træne til dyrskue. I ringen vil dommeren se skævt til, at du og din ko kommer sjoskende afslappet rundt med 2 m slap line. |

Når koen får lidt line bliver du ikke ramt af hornene, når hun pludselig skal se noget på modsatte side |